Regler og love om bilforsikring

Alle biler i Danmark med nummerplader er lovlige at køre med på offentlige veje, men de skal dog have en lovpligtig forsikring, således der kan betales for opståede skader ved uheld. Danske forsikringsselskaber udsteder derfor et forsikringsbevis, således bilisten kan få omregistreret en bil i sit eget navn. Men hvad siger reglerne helt præcist, for mange gange har den nye bilejer jo ikke fået omregistreret bilen efter bilkøbet, før der måske opstår en skade?

Konkrete regler om ansvarsforsikring

Man kan finde den helt nøjagtige lovtekst her på Retsinformations hjemmeside, da der kan opstå tvist om erstatninger i forbindelse med uheld omkring overdragelsesdatoen. I denne bekendtgørelse fremgår det tydeligt af paragraf 10, stk. 2, at det oprindelige forsikringsselskab hæfter for skader opstået i indtil 4 uger efter ophøret af forsikringen. Man har altså som ny køber 4 uger til at finde et nyt forsikringsselskab til at overtage den eksisterende bilforsikring.

Hvis der opstår skader på bilen, inden den nye bilforsikring er trådt i kraft, så virker den gamle bilforsikring heldigvis stadig men kun i de første 4 uger. Man har derfor normalt 4 uger til at få omregistreret sin bil i eget navn, og der kræves nemlig et forsikringsbevis fra det nye forsikringsselskab, således bilen altid er forsikret med minimum en ansvarsforsikring. Hvis man ikke har omregistreret bilen indenfor de 4 uger, så er bilen ulovlig at køre i, da bilen kører uden en lovpligtig ansvarsforsikring.

Find et godt forsikringsselskab online

Når man har underskrevet slutseddel på en ny eller brugt bil, så aftaler man normalt i samme forbindelse, hvem der foretager hvad med hensyn til omregistreringen af bilen. Bilens nye ejer står normalt for papirarbejdet og betalingen, men mange bilforhandlere tilbyder ofte at gøre dette, således de i god tid kan opsige den nuværende bilforsikring. På den måde kan sælger spare op til 4 ugers bilforsikring, hvilket også er en rimelig besparelse.

Den nye bilejer kan finde masser af forsikringsselskaber, og man kan ofte finde det bedste udvalg omline, da de fleste endda giver 10 % onlinerabat på en bilforsikring. Et af Danmarks største og ældste forsikringsselskaber er Codan, og på deres hjemmeside finder man masser af nyttige oplysninger og priser på bilforsikringer. Man kan opnå en samlerabat på op til 23 % ved at have flere forsikringer i samme forsikringsselskab, og man kan endda starte med at få beregnet et konkret tilbud på netop din bilforsikring. På hjemmesiden skal man blot indtaste disse oplysninger:

  • Bilens nummerplade (eller mærke, model, årgang og motorstørrelse).
  • Dine oplysninger herunder bopæl og alder.
  • Antal år med skadefri kørsel.
  • Antal anmeldte skader de seneste 3 år.

 

Skriv en kommentar