Hvornår er privatleasing en god deal?

I statistikkerne på bilmarkedet ser man hvert år, at området privatleasing er i kraftig vækst på næsten 100 % om året, så her er stigningen større end ved erhvervsleasing. Leasing er generelt meget attraktivt for både firmaer og private, der her og nu i de kommende år har brug for en god bil til et kørselsbehov, hvor man ikke behøves tænke 10 år ud i fremtiden, da man blot kan lease en bil i 3 år og bagefter lease en anden og mere passende bil til det aktuelle behov.

Ved privatleasing kan man endda opsige leasingaftalen efter kun 11 måneder med 1 måneds opsigelse, så på den måde er privatleasing en meget fleksibel og attraktiv metode til at anskaffe en dejlig bil.

Privatleasing er faktisk både den billigste og den mest fleksible løsning, hvis man kun planlægger at skulle have denne bil i max. 4-5 år, men beholder man samme bil i en længere periode, så er det i længden billigst at købe den kontant eller på afbetaling.

Typer af leasing

Faktisk alle bilforhandlere i Danmark tilbyder erhvervsleasing og privatleasing af deres biler, så man bør starte med at tjekke deres tilbud, og man bør naturligvis finde en passende bil, der i pris og størrelse svarer til jeres nuværende kørselsbehov.

Derefter bør man undersøge hvilken leasing metode, der kan anvendes mest fordelagtigt i jeres situation. De mest udbredte typer for leasing er:

  1. Erhvervsleasing.
  2. Privatleasing.
  3. Forældreleasing.
  4. Flex leasing.
  5. Dele leasing.

Forældreleasing og privatleasing hænger mest sammen, da forældrene blot registrerer deres børn som bruger 2, hvorved børnene nyder godt af forældrenes anciennitet overfor forsikringsselskabet og leasingselskabet. Man kan også deles om leasingydelserne mellem firma og den ansatte, såfremt firmaet lader den ansatte anvende bilen som privatbil efter arbejde.

Gode råd om privatleasing

Ikke alle leasingaftaler er ens, så man bør nøje gennemlæse leasingaftalen for jeres bil og stille spørgsmål, hvis man er i tvivl om noget. Man bør eksempelvis kende til priserne for at køre færre eller flere km end skønnet, da visse leasingselskaber tager en høj overpris på for mange kørte km, mens andre refunder et beløb, hvis man ikke har kørt det skønnede antal km. Leasingprisen hver måned afhænger jo netop af, hvor mange km man kører i leasingperioden, da slitagen af bilen kommer af antal kørte km. Man kan finde mange flere gode råd om privatleasing på Audi.dk, hvor de typiske spørgsmål om privatleasing fremgår.