Tjen penge på brugte biler

Hvis du har hænderne skruet godt på og ved en masse om biler og motorer, så kan det muligvis være en god idé at handle med brugte biler i din fritid, men det kræver naturligvis interessen samt lidt startkapital. Der findes et stort marked for salg af brugte biler, og hvis du kender en bestemt biltype ned til mindste detalje, så kan det faktisk betale sig at opkøbe denne slags bil, så du har et lille lager af biler.

Sådan tjener man penge på brugte biler

Hvis du har adgang til et lille autoværksted eller har indrettet din egen carport eller garage til dette formål, så kan man med det rette værktøj klare langt de fleste opgaver selv, og hvis man har investeret i en bestemt type biler, så har man jo nem adgang til billige reservedele. Mange brugte biler kan købes for meget små beløb, da de kan være for dyre at syne måske på grund af rustproblemer mv. Sådanne biler indeholder en guldgrube af forskellige reservedele såsom:

  • Motor
  • Kobling
  • Gearkasse
  • Trækaksler
  • Hjul
  • Dæk
  • Ruder
  • Bremsere og bremseskiver
  • Udstødning
  • Generator
  • Starter
  • Dynamo
  • Batteri

Hvis man skulle give nypris for alle disse brugte reservedele, så vil man komme af med en formue, og generelt vil man kunne købe to brugte biler og kunne gøre en af disse i perfekt stand ved at tage delene fra den anden bil. Hvis man er dygtig, kan man måske klargøre 2 biler, hvis man har købt 3 biler i alt. Man kan naturligvis også købe reservedele til bilen hos de mange bil supermarkeder, der handler med autodele, og man kan også finde gode tilbud på brugte dele hos skrothandlere og Autoophug.

Skrotpræmien på brugte biler

I mange år har Danmark haft en velfungerende løsning på gamle biler, der ikke kan synes. Man kan kontakte et lokalt autoophug, der bare kommer og afhenter bilen samt dens registreringsattest, hvorefter man mindst får udbetalt 1.750 kr. for bilen men ofte 2.000-3.000 kr., såfremt der er mange gode dele på bilen, som skrothandleren kan afmontere og sælge. Denne ordning er godt for miljøet, da man undgår, der står bilvrag rundt omkring og forfalder, da de nu bliver hugget op og genbrugt. Men alligevel kan man opkøbe mange gode brugte biler fra 2.000 kr. og opefter, så det behøves ikke koste en formue at investere i ældre biler til reservedele. Det største problem er ofte pladsen til at parkere bilerne.

Billede: NZ Car Freak